Opdateringer og forløbet fremadrettet
Der er i alt modtaget 113 ansøgninger fordelt på de to spor. Nu går vurderingsprocessen i gang og vi forventer at kunne give tilbagemelding medio september. Vi glæder os til at læse jeres forslag til hvordan vi bygger boliger til en fossilfri fremtid!
Andre calls under Boligbyggeri fra 4 til 1 planet
Det er stadig muligt at tilmelde sig BEST PRACTICE Cases, hvor vi efterlyser de mest bæredygtige eksempler på boliger, der allerede er derude, og ansøgningsfristen d. 1. juli nærmer sig. Kender du til en bolig med et exceptionelt lavt klimaaftryk fra vugge til grav? Så er det med at skubbe (blødt) til dem, så vi også får deres erfaringer med. En af fordelene ved at melde sig til Boligbyggeri fra 4 til 1 planet er muligheden for at få sat tal på boligens bæredygtighed af AAU BUILD’s eksperter og få boligbyggeriet sammenlignet med andre bæredygtige byggerier.
Et sted at dele vores mål, aktiviteter og resultater
For at sikre effektiv deling og den bredest mulige involvering er der lavet et website til Boligbyggeri fra 4 til 1 planet, hvor divere nyheder om og fra initiativet kan følges - 4til1planet.dk.